Seniore på tur!
Dejlig forårsudflugt afslutter vintersæsonen! Men Senioridræt lukker aldrig helt ned! Vi har aktiviteter, der fortsætter hen over sommeren. Læs mere...Dejlig forårsudflugt afslutter Senioridræts vintersæson!
Turen gik i strålende solskind til Bramlev bakker, hvor vi fik kaffe og høj snegl med smuk, smuk udsigt over Mariager fjord.
Derefter gik turen til Mariager kirke, hvor vi fik et oplæg om kirkens historie. Et spændende oplæg, som mange desværre ikke kunne følge med i pga. dårlige lydforhold i kirken. Men kirkens historie er spændende, og vi fik et indtryk af hvor stor og betydningsfuld kirken havde været inden reformationen begrænsede kirkens magt. Nu fremstår kirken meget mindre end før, men stadig imponerende, smuk og desuden flot beliggende.
Frokosten indtog vi i Cafe Salt, Saltcentrets cafe. Menyen var portionsanrettet tapas og det var særdeles velsmagende.
Således styrket tog vi på guidet rundtur i Saltcentret, hvor vi fik fortalt om udvinding af salt gennem tiden, så en saltsyderhytte og oplevede forholdene i en saltmine.
Og så gik turen hjemefter, med en kort kaffepause undervejs.
Vi havde stor tilslutning med 76 deltagere, hvilket var det maksimale (og lidt til), som Cafe Salt kunne rumme.
Som altid var der højt humør og vi ser tilbage på en dejlig, spændende dag i godt selskab.
Men Senioridræt lukker aldrig helt ned!
Vi har aktiviteter der fortsætter hen over sommeren:
-
Vandreholdene mandag kl.10. Kører i princippet hele sommeren, men der kan være enkelte gange, hvor der aflyses.
Holdleder: Bjørn Rasmussen 40353237/bjorn.rasmussen@privat.dk .
Mødested: Udenfor TST Aktivcenter
-
Krolf mandag og onsdag kl.10
Holdleder: Bent Christensen 29638197/bent13chr@gmail.com
Mødested: På plænen 50 meter fra TST Aktivcenter
Hvis du har lyst til at deltage, kan du blot møde op og få en prøvegang!
Og fortvivl ikke: de øvrige aktiviteter starter jo op igen efter sommerpausen:
-
TrygTræning Aarhus for +65 starter 17.august
Kontakt Jytte Pedersen 86241320/tytte1945@gmail.com
Mødested: I TST Aktivcenter – ned af rampen og ind ad døren.
-
Idræt tirsdag kl.10-11.30 starter 18. august
Instruktør: Jytte Pedersen 40405666/tytte1945@gmail.com
Mødested: I TST Aktivcenter – ned af rampen og ind ad døren.
-
Badminton/bordtennis/pickleball torsdag kl.10-12 starter 20. august
Instruktør: Jørn Gilsaa 20654771, gilsjorn@gmail.com
Mødested: I TST Aktivcenter – ned af rampen og ind ad døren.
-
Pickleball mandag kl.13.30 starter 28. september
Instruktør: Dorrit Lauridsen dorritemlauridsen@gmail.com
Mødested: I TST Aktivcenter – ned af rampen og ind ad døren.
Eller tjek TST Senioridræts hjemmeside: tst-tilst.dk/senior-idraet/
