Spørgsmål og svar

.

AFLYSNINGER

Ved akutte aflysninger forsøger vi hurtigst muligt at udsende en e-mail og/eller SMS-besked til alle berørte medlemmer (via de oplysninger der er indtastet i disses profiler). Vi forsøger ligeledes at informere om dette på vores facebookside. Husk også at du kan se planlagte lukninger i vores lukkedage-kalender.

ALDERSKONTROL

På vores børnehold har vi fastsat en vejledende aldersgrænse. Såfremt du forsøger at tilmelde dit barn på et hold, hvor dette er enten for ungt eller gammelt, vil du blive mødt med, at alderen ikke passer til holdet. Overvej om det er det rette hold for dit barn. Mener du fortsat, at holdet er det rette for dit barn, så kan du stadig godt tilmelde dit barn på holdet. Næsten nederst på siden står der, at såfremt du er 100% sikker, så kan du tilmelde dig ved at klikke her. Tryk på "her", hvorefter du bliver dirigeret til tilmeldingssiden. Bemærk venligst, at tst Svømning forbeholder sig retten til at afmelde et medlem, som er for ung eller gammel til et hold.

FLYTNING TIL ET ANDET HOLD

Har du tilmeldt dig et forkert hold eller ønsker du blot at blive flyttet til et andet hold, skal du blot kontakte vores tilmeldingsansvarlige Thomas Duun på mailen svoem.tilmelding@andersrp.dk hvorefter han vil flytte dig. Bemærk i den anledning, at det kun er muligt at blive flyttet til et andet hold, såfremt der stadig er en ledig plads, når Thomas skal til at flytte dig. Såfremt det hold du ønsker at blive flyttet til er dyrere end det hold du går på, så vil du modtage en opkrævning for differencen. Slutteligt - så husk at skriv tydeligt hvem det er der skal flyttes og fra hvilket hold til hvilket hold.

SØSKENDERABAT

Tst Svømning tilbyder ikke søskenderabat. Tilmelder du derfor som forældre flere børn til svømning, er prisen den samme for alle tilmeldte børn.

.