Ledige stillinger

I TST Svømning har løbende brug for livreddere samt trænere/hjælpetrænere på vores hold.

Såfremt du kunne være interesseret i at arbejde hos TST Svømning, er du meget velkommen til at kontakte os via svoem.tilmelding@andersrp.dk. Det er vigtigt, at du husker at sende os dine kontaktoplysninger.

Vi er altid interesseret i at høre fra dygtige og engagerede instruktører, gerne med erfaring og eventuel relevant uddannelse. Har du ingen tidligere erfaring og/eller relevant uddannelse, skal du være indforstået med, at TST Svømning kan sende dig på diverse opkvalificerende kurser.

Søger du en stilling som livredder, er det ligeledes en fordel, såfremt du allerede har erfaring fra tidligere job. Vigtigst af alt er dog, at du har motivationen for og interessen i at gennemføre det af Aarhus Kommune særlige prøveforløb for at blive godkendt som livredder i en svømmehal ejet af Aarhus Kommune. Prøven omhandler dine svømmefærdigheder, dykkefærdigheder samt bjergning af person og førstehjælp. TST Svømning afholder udgifterne i forbindelse med prøveafholdelsen.

Børneattest

Det er en forudsætning for at blive ansat hos TST Svømning, at du accepterer, at TST Svømning indhenter en børneattest (ikke det samme som en straffeattest) hos politiet på dig. Børneattesten viser, om du er blevet dømt for overgreb på mindreårige med videre. Er børneattesten ikke ren, er udgangspunktet, at det ikke er muligt at være ansat hos TST Svømning.

Du kan læse mere om børneattesten på politiets hjemmeside, som du kommer til ved at klikke HER.