Badminton: Retningslinjer for TST Badminton motion - holdfordeling

At skabe niveaumæssig balance på de enkelte hold, så der ikke er alt for stor forskel på niveauet mellem spillerne.

Baggrund

At skabe niveaumæssig balance på de enkelte hold, så der ikke er alt for stor forskel på niveauet mellem spillerne.

For at sikre optimal udnyttelse af pladserne, skal der være klare regler for, hvordan pladser tildeles og håndteres, så der kommer flow på holdene, og en naturlig op- eller nedrykning.

Nye retningslinjer pr. 1. januar 2026

Hvis der er venteliste på et hold, ønsker vi at undgå at en spiller optager en plads, hvis spillerens niveau gør, at denne burde rykke op eller ned til et andet hold. Klubben kan ikke tvinge en spiller til at rykke op eller ned.

Den enkelte holdleder kan godt afvise optag af en spiller på holdet, hvis ikke det vurderes at denne har niveauet der passer til holdet og holdets andre spillere.

Hvis en spiller er på venteliste til et hold, og denne får tilbudt en plads på holdet samtidig med at der er venteliste til det hold vedkommende allerede spiller på, skal spilleren afgive denne plads. Spilleren kan godt senere vende tilbage på holdet, hvis der ikke længere er venteliste.

Ingen nuværende spillere der spiller på flere hold, mister deres pladser.