Badminton – Senior

 

Badminton – Senior

Spiller du badminton på seniorturneringsniveau, har du ambitioner, vil du gerne blive bedre - så har vi tilbuddet til dig!

Vores seniortrup har en fast stamme af erfarne turneringsspillere samt nyoprykkede unge fra vores velfungerende ungdomsafdeling. Vi er inde i en god udvikling, der er en positiv stemning i truppen, en god træner, Thor, som fortsætter det gode arbejde i den kommende sæson. Thor har stor erfaring i at udvikle den enkelte spiller og samtidig få det bedste ud af hold og trup.

Bag det hele er der et seniorspilleudvalg, som har udviklet nogle gode rammer for hold og trup. Der er mange idéer og visioner i gang, så vi glæder os meget til at komme i gang med den nye sæson.

Seniortruppens fest- og arrangementsudvalg har til opgave at gøre de sociale rammer og den allerede gode stemning endnu bedre. Med en veloplagt trup og et engageret udvalg er vi sikre på succes.

I den nye sæson vil truppens førstehold deltage i Serie 1 – og med de allerede mange dygtige spillere og de mange nye, ser vi frem til udfordringen. Herudover vil vi også deltage med yderligere hold senior og motion.

I senior er vi glade for at opleve stor interesse og spillertilgang. Vi åbner derfor op for et ekstra træningspas tirsdage kl. 18.00 - 20.00 i Langkær Hallen. I spidsen for det nye træningspas er Claus Vestergaard. Claus har repræsenteret klubben i adskillelige år som både ungdomsspiller og -træner samt som seniorspiller.

 

Mere om Thor

Thor har tidligere haft ansvaret som divisionstræner og ungdomselitetræner i andre klubber og med gode resultater. Han fortsætter i næste sæson, og det er vi meget glade for. Thor er 28 år og er selv aktiv spiller med erfaring fra bl.a. 2. Division – vi er stolte af, at han også i den nye sæson indgår som spiller i truppen.

 

Praktiske oplysninger

TRÆNINGSTIDER:

Tirsdage kl. 18.30 - 20.00 i Tilst-hallen

Tirsdage kl. 18.00 - 20.00 i Langkær Hallen

Torsdage kl. 20.30 - 22.30 i Tilst-hallen

Fredage kl. 17.30 - 19.00 i Tilst-hallen

PRIS PR. SÆSON med 2 træninger (tirsdag og torsdag): 1.850,- incl. bolde.

PRIS PR. SÆSON med 3 træninger (tirsdag, torsdag og fredag): 2.750,- incl. bolde.

FØRSTE TRÆNING: Tirsdag d. 14. august 2018.

SIDSTE TRÆNING: Fredag d. 31. maj 2019.

KONTAKT SENIOR: Kasper Anker tlf. 28 92 13 63 og Thor Christtreu tlf. 22 53 33 08.